Da ’Live’ løb over skærmen første gang forrige fredag, var det en udsendelse præget af tekniske problemer, ultrakorte optrædener og utilfredse seere. I fredags var programmet så udvidet med en halv time for at komme udfordringerne til livs.
Alligevel så godt 200.000 færre mennesker med. Men det er forventeligt med en forbeholden modtagelse, når programmet ikke er et gennemtestet, udenlandsk koncept, lyder det fra DR’s underholdningschef, Jan Lagermand Lundme.



























