Trods sit høje indhold af detaljeret, brutal vold og ganske udfordrende biker-æstetik, med alt hvad dette indbærer af bluesrock, bare bryster og machismo, blev Kurt Sutters serie om motorcykelbanden ’Sons of Anarchy’ en kolossal succes, som fik syv sæsoner, gjorde Charlie Hunnam og Maggie Sif til megastjerner for deres indsatser og føjede et ekstra niveau til Katey Sagal og Ron Pearlmans karrierer.
Siden forsøgte Kurt Sutter sig med den kortlivede og ikke helt vellykkede middelalderserie ’The Bastard Executioner’, og nu er han altså tilbage i Californiens hårde kriminelle motorcykelmiljø med serien ’Mayans MC’, der udspiller sig efter ’Sons of Anarchy’s afslutning med fokus på en anden gruppe Harley Davidson-entusiaster med stærke forbindelser til et magtfuldt heroin-kartel, ledet af Miguel Galindo.




























