Tess S. Thorsen, skriver ph.d. om repræsentation i dansk film ved Aalborg Universitet
»Vi har en fortælling om Danmark som en meget hvid, homogen nation, hvor etniske minoriteter først er kommet, efter at vi åbnede for tyrkiske arbejdere. Det er upræcist, for vi har været engageret i kolonisering, global handel og slaveri længe før det. Men det er den forestilling, man viser i mange danske film«.
»Forskning peger på, at hvis man ikke ser sig selv afspejlet, er det svært at forestille sig, hvordan man passer ind. Mange minoriteter oplever, at når de ikke bliver repræsenteret, er det, fordi de ikke er ’vigtige nok’ til at fylde i medier og film. Og det er ærgerligt, for hvis man kigger på alle typer minoritetsgrupper, på tværs af køn, etnicitet, ’race’, seksualitet, handikap m.m., udgør vi størstedelen af samfundet«.
Kassesucces: Film viser Singapores helt afsindigt, grotesk rige mennesker. Og det er ikke kun fiktion»Når vi så har minoriteter med i film, er fremstillingen af dem typisk ret stereotyp. Noget af det, der blev fejret ved ’Crazy Rich Asians’, var, at repræsentationerne af mennesker fra Asien tit har at gøre med fattigdom eller det kommunistiske Kina, men her brød hovedrollerne med stereotyper om klasse, baggrund og uddannelse. Der blev vendt rundt på mange forskellige stereotyper samtidig. Det ser vi ikke så meget af i Danmark«.
Janus Nabil Bakrawi, skuespiller
»Jeg har været skuespiller i 25 år, og hvis man tager udgangspunkt i den første film, jeg var med til at lave tilbage i 1996, ’Sinans Bryllup’, er der da sket noget. Dengang var karakterer med anden etnisk baggrund endimensionelle stereotyper på problematikker i vores samfund: en kriminel eller en undertrykt kvinde eller mand, som skulle repræsentere noget, der var modsat de vestlige værdier«.
Sindssygt rige og sjove asiater slår 9 år gammel rekord»Efterhånden er man begyndt at gå væk fra den kliché, og jeg oplever, at der er en vilje til at nuancere. Der er også sket det, at vi er nogle få stykker, som er repræsentative, og som en gang imellem får store roller på dansk tv og i danske film. Men i forhold til hvor store minoritetsgrupper vi har i Danmark efterhånden, er vi stadig gevaldigt bagud i forhold til at repræsentere mangfoldigheden«.
»Jeg var medforfatter til filmen ’Tvilling’, for at jeg kunne være den første med anden etnisk herkomst, der spillede en hovedrolle, som ikke handlede om karakterens identitet. Det er stadig, så vidt jeg kan se, den eneste film i Danmark, hvor hovedrolleindehaveren har en anden etnisk baggrund, men hvor vedkommendes identitet ikke behøver at blive problematiseret i handlingen«.
Benjamin Boe Rasmussen, formand for Dansk Skuespillerforbund
»Vi ved, at dansk film har et problem med, hvilke roller etniske minoriteter bliver castet til. Selv om vi har fået flere skuespillere, der ikke er etnisk danske, ser vi dem stadig ofte i roller som taxachauffør, pizzabager eller kriminel«.
»I Dansk Skuespillerforbund har vi et ligebehandlingsudvalg, der arbejder med ligestilling og etnicitet, fordi det er to områder, hvor branchen er håbløst gammeldags på mange parametre. Vi laver også seminarer, hvor casterne lærer, at det er andet end 50-årige hvide mænd, der kan spille læge på et hospital«.
»Vi kan lære meget af Sverige. Det var svenskere, som skrev manuskriptet til 'Broen' (dramaserie, red.), og selv til rollerne som læge skrev de, hvis det for eksempel skulle være en svensk-kinesisk skuespiller, der spillede en læge«.
»Jeg håber at se en dansk film en dag, hvor hovedrollerne er ikke-etniske danskere, men hvor deres etnicitet er uvæsentlig for plottet. USA har vist os, at der er et kæmpe marked for den her type film. Det, tror jeg også, er tilfældet i Danmark, fordi vores samfund er multikulturelt, så selvfølgelig ønsker minoriteter også at se sig selv repræsenteret på skærmen«.
Meta Louise Foldager, producent hos Meta Film og SAM Productions
»Vores repræsentation af mænd, kvinder, etniske minoriteter og alder matcher ikke samfundet. Så på den måde diskriminerer vi, når vi caster. Men jeg tror ikke, at ’Crazy Rich Asians’ er en succes, fordi der er etniske minoriteter i den. Det er, fordi den rammer noget i tiden, som folk synes, er mega fedt at se. Jeg tror til gengæld heller ikke på angsten for at bruge etniske minoriteter i film. For de afholder ikke en film fra at blive en succes, som det nogle gange er frygten«.
»I Meta Film laver vi interne lister over vores repræsentation, fordi vi gerne vil være bedre til det. Men det er svært. Når vi snakker om en læge, er det typisk en hvid mand over 50 år. Det stemmer ikke overens med virkeligheden, hvor det typisk er en yngre kvinde, som måske går med tørklæde. Fordi hvide mænd historisk set er overrepræsenterede i danske film, har mandlige skuespillere stærkere cv’er. Hvis du skal ud og finde en yngre kvinde med mellemøstlig baggrund, er det svært, for hun har højst sandsynligt ikke spillet en film før. Ergo er det et ret stort arbejde at finde hende. Og hvis det bare er en lille rolle som læge, gør du ikke det stykke arbejde, det kræver, for det er dyrt. Så det kommer ikke nødvendigvis af uvilje. Noget er også bare praktik«.
fortsæt med at læse
