Jeg har ikke meget forstand på ballet, men heldigvis er der øjeblikke, som transcenderer forstanden.
Filmanmeldelse
NUREYEV
Dokumentar. Biografpremiere
Instr. Jacqui og David Morris
England, 2018. 110 min.
I filmen om Rudolf Nurejev ser man et uddrag fra balletten ’Giselle’, hvor han danser med Margot Fonteyn.
Portræt: Billeder af Nurejev skal lugte af armsved og sure tåspidssko, skridtbind og blister – de skal stinke af rovdyrDer er noget ved måden, deres kroppe kommunikerer på, som både rummer en næsten overjordisk harmoni og en eksplosiv udløsning af højspændte følelser og overspændte sener.
Jeg kender ikke meget til ’Giselle’, men da Nurejev løfter Fonteyn fra gulvet og i en glidende bevægelse synes at sende hende durk ind i den syvende himmel, er det, som om jeg løftes ud af skoene.
Noget i denne dynamisk-harmoniske bevægelse ryster mig som en rod, der rystes ren for jord, og det føles ikke som at være et overklasseløg. I det øjeblik føler jeg, at jeg forstår en flig af, hvad der får folk til at dyrke ballet som en kult.
’Giselle’ er langt fra den eneste store dansescene i Jacqui og David Morris’ film om dansens mester, som var for anden halvdel af det 20. århundrede, hvad Nijinskij var for den første. Nemlig den største.
Nærmeste konkurrent er ifølge filmen den noget ældre dansker Erik Bruhn, som både blev Nurejevs kæreste og konkurrent.
’Nureyev’ vil som klassisk dokumentarfilm fortælle den store historie fra start til slut, men er usædvanligt ambitiøs. Ikke mindst i brugen af dansedramatiseringer som sind- og scenebilleder på USSR under krig og kommunisme.
Det kan forekomme ude af proportion, når man lader et emne for en portrætfilm smelte sammen med verdenshistoriske begivenheder, men her lykkes de store armbevægelser.
Ballet som politisk kappestrid på linje med rumkapløb giver mening takket være filmens velorganiserede arkivmateriale.
Nurejev måtte afhoppe, fordi den kollektive ånd hverken kunne rumme hans kunst eller ego.
I stedet kom han til Vesten, hvor der udbrød balletmania, da den brutalt smukke og åndeløst sublime dansepanter satte balletten på den anden ende og løftede den til nye superstjernehøjder.
fortsæt med at læse


























