England er i krig mod Frankrig, statskassen er ved at være tom, og folket er på kanten af oprør. Alt dette mærker vi dog ikke noget til inde bag de gobelinklædte mure, hvor magten regerer isoleret fra folket.
Interiøret er ekstravagant, kjolerne så omfattende, at de kræver bemanding at iføre sig, det flyder med guld og silke og andet syttenhundredetalsbling, og instruktørens insisterende brug af vidvinkel skaber en svimlende visualitet, som om man hele tiden er ved at besvime af al den overdådighed. Det er parykfilm, når det er bedst.




























