0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tonemesterens guide til en aften i sofaen: Her er listen med de bedste filmlyde fra 2018

Der var både hav, stilhed og rumraketter blandt de filmlyde, der fortjener hyldest.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonny Cournoyer/AP
Foto: Jonny Cournoyer/AP

John Krasinsks gyser 'A Quiet Place' udnytter på fornem vis stilheden. Det gør den endnu mere u

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sidste år var endnu et godt år for trommehinderne. I biograferne vrimlede det med filmmagere, som både brugte øjne og ører, og det er helt oplagt her i januar at gøre status over højdepunkterne.

Det kan gøres ved at hylde udsøgte lydoplevelser som ’Cold War’, ’Hereditary’, ’Isle of Dogs’ og den danske ’Den skyldige’, der alle som en udnyttede lydens kreative fortællepotentiale på fornem vis. Men det er i og for sig sjovere at sætte fokus på en håndfuld helt specifikke lyde fra filmåret, der gik. Små lyde, der gjorde en stor forskel:

Bylydene i ’You Were Never Really Here’: Vi kender New York ud og ind fra et utal af film, men man har aldrig hørt byen så sanseruskende vildt som i Lynne Ramsays intense drama. Metropolens kakofoni af sirener, sus og støj ramte os konstant fra nye vilde vinkler og placerede os lige mellem ørerne på Joaquin Phoenix. Uafrysteligt.

Havet i ’Roma’: Den heftigste filmlyd i 2018. Da barnepigen Cleo kæmper med oceanet for at redde tre børn fra druknedøden, gav det et dybt sug i maven, fordi hvert eneste subsonisk bølgeplask ramte kroppen som et jordskælv. ’Roma’ satte helt nye supersanselige standarder for lyddesign i et familiedrama.

Rumraketterne i ’First Man’: Filmhistorien byder på utallige raketfartøjer, men ingen har nogensinde lydt helt på samme måde som i ’First Man’, hvor Neil Armstrongs raslende, ruskende testfartøjer føles, som om de er på nippet til at falde fra hinanden. Lyden gør, at vi oplever faren, farten og euforien i det ydre rum.

Koncertklimakset i ’Bohemian Rhapsody’: Det ville have klædt hurlumhejet med flere nuancer i historien, men med hensyn til lyden var denne Queen-blockbuster i særklasse. Rockshows på film har aldrig lydt bedre i biografen end Live Aid-klimakset, hvor fællessangen på exceptionel vis omgiver os. I sandhed majestætisk.

Stilheden i ’A Quiet Place’: Tale er sølv, men tavshed er guld. Ikke mindst i en gyserfilm, hvor vi er vant til at være omgivet af chokerende høj lyd, men hvor det netop derfor føles endnu mere skræmmende at være placeret midt i stilheden. ’A Quiet Place’ er tavshedens revolution inden for moderne hollywoodgys.

Læs mere: