Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Netflix
Pr-foto: Netflix

Den indiske Netflix-serie 'Sacred Games' er blevet politianmeldt af flere indiske parlamentsmedlemmer for at krænke en tidligere og nu afdød indisk premierminister.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Netflix lover ikke at nedgøre det indiske flag: Regeringer og andre krænkede spænder ben for frembrusende filmgigant

I flere lande lægger myndigheder eller civile organisationer pres på Netflix for at få fjernet serier og film, de oplever som krænkende. I Indien lover Netflix nu at slette indhold, der krænker ’religiøse følelser’ og det indiske flag.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Netflix spreder sig som en californisk skovbrand ud over verdenskortet med sine mange tusind film og serier. Og streaminggiganten er efterhånden at finde i 200 lande.

Men det er langtfra alle steder på kloden, den amerikanske tjeneste bliver budt velkommen med åbne arme og klapsalver.

Netflix støder igen og igen ind i nationale myndigheder eller lokale interesseorganisationer, der ikke bryder sig om de kulturprodukter, platformen tilbyder. De vil have tjenesten til at fjerne det, der opleves som stødende eller på anden vis problematisk indhold

»I lande som Indien, Saudi-Arabien og Iran hersker nogle helt andre kulturelle, sociale, religiøse og politiske normer, som Netflix og for den sags skyld de andre store streamingtjenester er nødt til at indordne sig under for at agere på markederne«, siger Jakob Isak Nielsen, der er lektor og medieforsker med speciale i streamingtjenester på Aarhus Universitet.

Tidligere på måneden valgte Netflix efter en klage fra de saudiarabiske myndigheder at fjerne en episode af satireserien ’Patriot Act’, hvor den amerikanske komiker Hasan Minhaj gør grin med det saudiske styres forklaringer i sagen om drabet på journalisten Jamal Kashoggi. Det fik mange til at kritisere tjenesten for at gå et autoritært regimes ærinde.

Og onsdag i sidste uge gik Netflix i Indien så med til at underskrive et vejledende regelsæt, der definerer, hvilke film og serier platformen må stille til rådighed for sine brugere i landet.

Amazon fjerner køer

Aftalen med den indiske lobbyorganisation Internet and Mobile Association of India er ikke juridisk forpligtende. Men ifølge dokumenter, som Buzzfeed har set, har Netflix frivilligt indvilliget i at fjerne indhold, der krænker det indiske flag og ’religiøse følelser’ hos landets mange hinduister.

Dokumentet beskriver også, hvordan de indiske myndigheder kan sende klager over film og serier videre til streamingtjenesterne.

Det har skabt stor vrede hos den indiske rettighedsorganisation Internet Freedom Foundation, som kalder aftalen et »stort tilbageskridt« for ytringsfriheden, der vil ramme »produktionsselskaber og uafhængige kunstnere, som skaber indhold til nettet«.

Omvendt beskriver Netflix over for Buzzfeed aftalen som et sæt »vejledende principper«, der sikrer et »miljø, der beskytter indholdsproducenternes kunstneriske ambitioner, så deres arbejde kan blive set af deres fans«.

Amazon Prime Video har ikke underskrevet aftalen, men det er tidligere blevet beskrevet, hvordan streamingtjenesten har fjernet film og serier med nøgenscener eller referencer til køer, der er hellige i Indien, fra sin indiske udgave.

Tradition for censur

Netflix, HBO og Amazon Prime Video har alle etableret sig i Indien, der er godt på vej til at blive et gigantisk marked for streaming af kulturprodukter med hundredvis af millioner potentielle kunder.

I takt med at stadig flere indere tager streamingtjenesterne i brug, bliver myndighederne også i stigende grad forhippede på at kontrollere, hvad tjenesterne fodrer brugerne med, fortæller Thomas Sehested, der er direktør for det nyetablerede danske kulturinstitut i Indiens hovedstad, Delhi.

»Det er et sammenstød mellem et moderne frit kunstnerisk miljø og dem, der betragter sig som kulturforvaltere, som skal indhegne, hvad der er rigtig indisk kultur, og hvad der ikke er«, siger han.

Indien har tradition for at være ekstremt restriktive med, hvilke film der får lov til at blive vist i landets biografer. Det er særligt film, der skildrer seksualitet og navnlig kvinders seksualitet, som bliver censureret. Samtidig er myndighederne meget følsomme over for film, der behandler religiøse spørgsmål, fortæller Thomas Sehested. Streamingtjenesterne er endnu ikke formelt underlagt de samme krav som de indiske filmproducenter, men det er den vej, det går.

»Indien har en meget omfattende tradition for aktiv censur. Hvis man oplever noget som stødende for moralen, påtaler myndighederne det«, siger Thomas Sehested fra det danske kulturinstitut.

For eksempel er den første store indiske Netflix-produktion, serien ’Sacred Games’, blev politianmeldt af flere parlamentsmedlemmer for at krænke en af landets tidligere premierministre.

Thomas Sehested understreger, at der er stor modstand fra kulturindustrien, den akademiske verden og adskillige civile organisationer mod udviklingen, som bliver opfattet som et angreb på den kunstneriske frihed i landet.

Annonce

Netflix har forandret sig

Konflikterne ses også andre steder. Den israelske krigsfilm ’Fauda’ har eksempelvis fået palæstinensiske aktivister til at opfordre til boykot af Netflix. I Rusland har kulturminister Vladimir Medinskij anklaget Netflix for at hjernevaske brugerne med den oscarbelønnede dokumentarkortfilm ’The White Helmets’.

Og således er listen med folk, der føler sig stødt, politisk provokeret eller på anden vis generet af streaminggigantens film og serier, efterhånden lang.

For fem år siden havde Netflix været relativt ligeglad med kritik af denne kaliber. Dengang betragtede Netflix sig som en platform, folk bare kunne lade være med at bruge, hvis de ikke havde lyst eller ikke kunne lide tjenestens serier og film.

Sådan er det ikke længere. I dag er Netflix mere opmærksom på, om man krænker nogen, siger medieforsker Jakob Isak Nielsen fra Aarhus Universitet.

»Den måde, de agerer på nu, minder ikke så meget om en streamingtjeneste, der går op i at tilbyde højkvalitetsindhold til den kulturelle elite og sætter en ære i at overskride grænser. Nu agerer de mere som et mainstreammedie«, siger han.

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Essay:  Det foruroligende hotel

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul

Farvel til voldtægt som narrativ narko:   Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo

»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:   Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed

Maria Månson:   Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene

Peter Ole Pedersen om øjne på film:  De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder

Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften

Køer på film:   Da Arne skyder koen i ’Blinkende lygter’, ved vi ikke, om vi skal grine eller græde

Essay:   Corona-epidemien har fået virkeligheden til at ligne en katastrofefilm