Der er helt mørkt som i et dybt hav, og kun den fjerne lyd af indelukket mekanik fortæller os, at filmen er i gang.
Den virkelige historie om den forliste russiske atomubåd ’Kursk’ runger stadig et sted dernede i vores kollektive ubevidste, hvor ubåde er arketypiske motiver lastet med grundangst. Så Thomas Vinterbergs anslag vækker øjeblikkelig resonans i sit publikum.


























