Dokumentarfilmen om den etiopiske pige Amy, der først blev adopteret med sin lillesøster, fjernet fra sine adoptivforældre og siden tvangsfjernet fra sin plejefamilie og i processen kom alvorligt i klemme, er følelsesmæssigt stærk, men journalistisk ufokuseret.

Manipulerende dokumentar om adopterede Amy: Man føler sig skubbet rundt i en manege af følelser, fremmedhed, rødder og rod

Amy med sin etiopiske bedstefar. Et kram der spænder over alder, verdener og muligheder.  Foto: TV 2
Amy med sin etiopiske bedstefar. Et kram der spænder over alder, verdener og muligheder. Foto: TV 2
Lyt til artiklen

Der er et gribende billede i afslutningen af filmen om den sjælesårede og – kan man vist roligt sige – menneskerettighedsligt krænkede etiopiske Amy, der bliver siddende i hukommelsen, længe efter at rulleteksterne har fortalt både det ene og det andet om, hvad der siden skete, hvem der lavede hvad og så videre.

Det viser Amy, som efter et ulovligt besøg i sit hjemland Etiopien i afskedens stund giver sin bedstefar et langvarigt kram. Han er afmagret, har dårlige tænder og er svøbt i et billigt kulørt tørklæde – en gave –mens datterdatteren Amy strutter af vestlig sund- og skønhed. Hun skal tilbage til et land med skoletandpleje, en for etiopere nærmest fantasiagtig levestandard, supersygehuse og debat om forældreintranetværk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her