0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Amy Steen (til venstre) må tit tage en trøstende snak med storesøsteren, etiopiske Beti, om den skyld, Beti stadig føler for at have været med til at sende Amy og deres lillesøster til Danmark.

Amy om sin ulykkelige adoption: »Vi har mistet så meget i alle i de år«

Amy Steen gjorde bare oprør mod sine adoptivforældre. Men efter flytning til en plejefamilie, tvangsfjernelse med vold og flugt til Etiopien har hun skubbet så meget til adoptionssystemet, at det flytter sig. Nu kommer filmen om Amy.

FOR ABONNENTER

Luk øjnene på denne kolde vinterdag og se for dit indre blik en varm slette i Etiopien med hytter af strå, kvinder i farvestrålende gevandter og mænd i kjortler. Eller en gade i hovedstaden, Addis Ababa, med dyttende biler og lugte, der flår i næsen.

Langt væk, ikke sandt? Det synes Amy Steen på en måde ikke. Begge verdener lever side om side inde i den 18-årige pige.

Her mod nord bor hun i en ungdomsbolig midt i Næstved; her er også de danske veninder, kæresten og den elskede plejefamilie. Og mod syd er hendes lige så elskede mors, morfars og storesøsters liv 8.000 kilometer væk.

I det meste af sin barndom var Amy Steen som adoptivbarn afskåret fra forbindelse til den verden, som hun oprindelig voksede op i, og hvor hun engang bar navnet Tigist. Hun var jo blevet dansk med mørkerødt pas med Jellingsten på og hele pivtøjet, og så måtte Østafrika gerne visne i hende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce