Instruktør Bryan Singer er igen blevet målskive for anklager om seksuel omgang med mindreårige drenge. Det skriver flere internationale medier, heriblandt Variety.
De nye anklager kommer, efter at The Atlantic har brugt et år på at undersøge adskillige retssager og beskyldninger mod Singer. Avisen har talt med flere end halvtreds kilder – inklusive de fire mænd, der aldrig har fortalt deres historier til journalister.
De fire mænd anklager blandt andet Bryan Singer for at have haft sex med dem, da de var mindreårige. Og Singer var ifølge dem bekendt med deres alder.
En af dem står frem med sit fulde navn: Victor Valdovinos. Han fortæller til The Atlantic, at Bryan Singer »fumlede med hans kønsdele«, da han som 13-årig var statist på filmen ’Apt Pupil’.
Det er ingen overraskelse, at dette ondsindede stykke homofobisk journalistik meget belejligt er timet til at udkomme, samtidig med at ’Bohemian Rhapsody’ viser sig at være et prisvindende hit
Men 53-årige Bryan Singer afviser offentligt alle anklager:
»Igen er jeg tvunget til at gentage, at denne historie koger suppe på beskyldninger fra falske søgsmål indgivet af et tvivlsomt udvalg af individer, der er villige til at lyve for at få penge eller opmærksomhed. Og det er ingen overraskelse, at dette ondsindede stykke homofobisk journalistik meget belejligt er timet til at udkomme, samtidig med at ’Bohemian Rhapsody’ viser sig at være et prisvindende hit«, skriver Bryan Singer i et officielt svar sendt til flere medier ifølge Variety.
Reaktioner på Golden Globe-uddelingen: Favoritten floppede, mens »homofobisk« film løb med hovedprisenInstruktørens advokat forklarede desuden til The Atlantic, at Bryan Singer aldrig er blevet arresteret eller anklaget for nogen form for kriminalitet, og at Singer »kategorisk afviser nogensinde at have haft sex med eller haft forkærlighed for mindreårige drenge«.
»Utilregnelig adfærd«
Bryan Singer blev fyret, bare to uger før filmen ’Bohemian Rhapsody’ blev færdig. Dengang lød begrundelsen, at han var blevet afskediget for sin ’utilregnelige opførsel’. Herefter overtog Dexter Fletcher instruktørrollen.
7. december 2017, kun 3 dage efter Bryan Singers afskedigelse, lagde en mand ved navn Cesar Sanchez-Guzman sag an mod instruktøren. Han beskyldte Singer for at have voldtaget ham tilbage i 2003, da Cesar Sanchez-Guzman var 17 år gammel. Retssagen kører stadig.
Freddie Mercury er for pæn i ny film. Hvor er det vilde fest- og sexliv? Hvor er dværgene med kokain på hovedet?Også i 2014 stod Bryan Singer for skud. Dengang var det Michael Egan, der sagsøgte Singer for at have voldtaget ham gentagne gange på Hawaii i 1999. Sagen blev droppet flere måneder efter, da uoverensstemmelser dukkede op i Michael Egans historie.
Bryan Singer er stadig den krediterede instruktør på Queen-filmen, der tirsdag blev nomineret til 5 Oscars – heriblandt for bedste film. Singer er dog ikke selv blandt de nominerede.
fortsæt med at læse




























