Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Elisa og Marcela i en øm scene i Isabel Coixets smukke film. I virkeligheden blev de to kvinder det første par af samme køn, som blev gift i Spanien i 1901, fordi Elisa forklædte sig som mand.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Smuk Netflix-film mødt med protester i Berlin

Netflix har produceret Isabel Coixets virkelighedsbaserede drama om ’Elisa og Marcela’, og det var upopulært.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I virkelighedens verden blev det lesbiske par Elisa og Marcela mødt med had, fordomme, vold og hærværk, inden de kom i fængsel på grund af deres forbudte kærlighed i 1901.

Og også i filmens verden blev parret, der nu er foreviget i spanske Isabel Coixets film ’Elisa y Marcela’ mødt med protester og trusler om at blive sendt ud af hovedkonkurrencen, da filmen fik verdenspremiere på Berlinalen.

Det er nemlig streamningtjenesten Netflix, der har produceret filmen og Netflix har intet at gøre på en filmfestival, mener modstanderne. Trods en åben protest fra uafhængige tyske biografer og distributører, demonstrationer ved filmens gallapremiere onsdag og buhråb indenfor i Berlinale Palast under pressevisningen, forbliver filmen dog i hovedkonkurrencen.

Modstanden mod den har dog fået festivalens afgående chef, Dieter Kosslick, til at foreslå, at filmfestivaler i hele verden med Berlin, Cannes og Venedig som de største, finder en fælles holdning til film, produceret af streamingtjenester.

»Berlinalen står for det store lærred, Netflix for den lille skærm«, konkluderede de 160 biografer og distributører i deres åbne protestbrev til Berlinalen og den tyske kulturminister Monika Grütters. Også den europæiske sammenslutning af kunstbiografer har ytret sig negativt imod filmen. Protesterne og en truende udeladelse fra hovedkonkurrenen fik filmens instruktør, Isabel Coixet, til at være klar i mælet på pressemødet for filmen.

»Jeg er såret over truslerne. Det er klart. Jeg har arbejdet på den her film i 10 år, den er meget vigtig for mig. De påstår, at de har klaget over filmen af kulturelle grunde, men det synes jeg ikke er rigtigt. Det handler jo altid om forretning. Som instruktør er jeg afhængig af, at nogen vil finansiere min film«, sagde Isabel Coixet.


Hele onsdagen kørte rygterne om udeladelse fra hovedkonkurrencen, som Isabel Coixet forholdt sig til på pressemødet. I forvejen har Berlinalen fjernet den kinesiske ’Yi Miao Zhong’ konkurrencen, der nu kun tæller 16 film. Festivalen har ikke villet bekræfte, at udeladelsen af filmen skyldes censur og indgreb mod den i hjemlandet.

Isabel Coixet er overbevist om, at biografer og streamingtjenester i fremtiden må lære at leve sammen.

»Jeg synes ikke, at det giver mening at boykotte en film og dens instruktør af såkaldt kulturelle grunde. Jeg er overbevist om, at vi i fremtiden vil se et samliv mellem film fra streamingtjenester og filmproducenter, og det skal jo fungere. Som det gør med ’Roma’, som jeg både har set på Netflix og i biografen med min mor. Den er selvfølgelig bedst i biografen, men der må være plads til begge dele«, sagde hun.

’Roma’ er portrættet af en mexicansk barnepige og husholderske af Alfonso Cuarón, der ikke bare fik lov at deltage i konkurrence på filmfestivalen i Vendig i fjor, men også vandt Den Gyldne Løve, og som nu er nomineret til hele 10 Oscars. Filmen er produceret af Netflix og i lighed med ’Elisa og Marcela’ filmet i sort-hvid.

Filmen er bygget på den virkelige historie om Marcela Gracia Ibeas og Elisa Sánchez Loriga, et lesbisk par, som i 1901 indgik det første ægteskab mellem to personer af samme køn i Spanien. Det lykkedes, fordi Elisa Loriga var forklædt som og lod, som om hun var en mand ved navn Mario. Den smukt filmede og spillede film med Natalia de Molina og Greta Fernández i hovedrollerne er en af mange fortællinger om stærke kvinder og ubehagelige mænd på dette års Berlinale.

Vold

Især de sidste står nærmes i kø for at springe ud på lærredet, hvor vi fra starten mødte en voldelig ægtemand i Esben Smeds skikkelse i Lone Scherfigs åbningsfilm ’The Kindness of Strangers’. Siden er de pædofile præster fra Lyon kommet til i Francis Ozons ’Gráce À Dieu’, seriemorderen Fritz Honka fra Hamburg, der mishandler og dræber alkoholiserede eksprostituerede i Fatih Akins ’Der Goldene Handschuhe’, faren, der forlader kone og børn for en ny kærlighed i Hans Petter Molands ’Ut og stjæle hester’, mænd, præster og politimænd, der forsøger at manipulere Petrunya i den makedonske ’God Exists and Her Name is Perunya’ for blot at nævne nogle.

Annonce

Dertil kommer italienske teenagegangstere, en radikaliseret ung franskmand og indtil flere undertrykkende tyrkiske mænd i ’En historie om tre søstre’.

Det har mildt sagt ikke været let at lede efter maskuline ledestjerner. De fem mænd, der præger historien om ’Elisa og Marcela’, er ifølge en hurtig sammentælling: en ond, voldelig ignorant af en far, en brovtende, stupid skovarbejder i en galicisk landsby, en præst, som let lader sig narre, en guvernør, som kun interesserer sig for mad, og en fængselsinspektør, der faktisk viser sig at være fornuftig. Primært fordi det er hans kone, der bestemmer. Ak ja og dybt suk.

På pressemødet for filmen blev Isabel Coixet bedt om en forklaring:

»Nej, men altså – jeg elsker mænd! Og lad mig slå fast, at de ting, der skete for de to kvinder, i virkeligheden var langt værre end det, vi viser i filmen. Da de boede i landsbyen og blev terroriseret ud, var der ingen kvinder, som hjalp dem. Jeg forstår jer mænd: I føler jer truet af #MeToo og alt det. Men altså – jeg for min del elsker mænd. Nogle mænd er røvhuller, men det er nogle kvinder også«.

Den spanske instruktør håber, at hendes film får biografpremiere i mange lande, »blandt andet i Brasilien, hvor de nye regering vil forbyde homoseksuelle ægteskaber«, som hun sagde på sit pressemøde.

Priserne i Berlinalen uddeles lørdag aften, hvor ’Elisa og Marcela’ altså fremdeles er i spil til en bjørn af sølv eller guld.

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Essay:  Det foruroligende hotel

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul

Farvel til voldtægt som narrativ narko:   Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo

»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:   Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed

Maria Månson:   Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene

Peter Ole Pedersen om øjne på film:  De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder

Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden