Ruben Østlunds ’Play’ og Anna Odells ’Gensynet’ gjorde film fra en gråzone mellem dokumentar og fiktion til en svensk specialitet. Især hos Odell var filmen på en udfordrende og vittig måde kilet ind et sted mellem konceptkunst, autofiktion og identitetspolitik.
Fem år senere går Anna Odell ikke på sandhedssøgen i sin egen forhistorie, men iscenesætter et kønnet identitetseksperiment med sig selv og svensk films ’alfahan’, Mikael Persbrandt, i hovedrollerne. Odell og Persbrandt bliver hver især udstyret med tre alter egoer, der skal spille – eller udleve? – forskellige sider af de tos personligheder.
