Vi er i et fattigt arbejderkvarter i Napoli i 1950’erne. Elena og Lila, omring 10 år gamle, bor i samme karré. Elena, forsigtig og pligtopfyldende, vil gerne være veninde med Lila, mere fattig, kvik, dominerende og fandenivoldsk. Elena og Lila sidder i gården ved et kældervindue med hver sin dukke. Lila spørger Elena, om de skal bytte dukker. Det vil Elena, som har en finere dukke, ikke. Men da Lila siger, at det er dukken selv, som beder om det, ’siger’ Elenas dukke: »JA«.
Lila smider Elenas dukke ned gennem kældervinduet, hvorpå Elena, vred, smider Lilas. De skændes om, hvem der skal hente hvilken dukke. Lila provokerer med, at Elena er bange. Kælderen er uhyggelig og berygtet for at være Don Achilles område, kvarterets terroriserende mafioso. De går begge ned i det uhyggelige mørke, men finder ingen dukker. Lilas næste udfordring bliver at gå op til selveste Don Achille og kræve dukkerne tilbage ...
