Er man født med Downs syndrom, har kromosomerne på forhånd defineret nogle af livets spilleregler. Men livskvaliteten handler om mange andre ting. Ikke mindst om de familier, man bliver en del af. Hvilket man diskret bliver mindet om i Emil Langballes uimodståelige portræt af kæresteparret Sidsel og Christian.
Sidsel og Christian er begge født med Downs, men deres drømme, lyster og længsler er som alle menneskers. Bare uden så mange filtre. Når de er i supermarkedet for at købe ind, føler Sidsel sig ikke for god til at pibe som en hundehvalp, indtil hun får det hårbånd, hun har set sig lun på. Hun ved, at Christian bliver blød som smør, når hun lyder som en hundehvalp eller en kattekilling.


























