Lyt til artiklen
Sorg er en stærk motor i gyserfilm. Den sætter scenen i et mørke, som alle kender, og den kan gøre det nemmere at identificere sig med hovedpersonen dernede, hvor vi godt kan forstå, at smerten kan føre til irrationelle og skæbnesvangre beslutninger.
Og hvilken sorg er større end sorgen over at miste et barn? Vi, der ikke har prøvet det, har forestillet os det mange gange og gyser ved tanken. Så identifikation er næsten ubærlig i film som Lars von Triers ’Antichrist’ og i sidste års ’Hereditary’, som en fremragende Toni Colette gjorde til et studie i forældresorg.
