Det værste ved ’Den eventyrlige park’ er den velkendte tendens til at pålægge børn ansvar for ting, de er uden indflydelse på.

Ærgerligt: Ambitiøs animationsfilm kunne være blevet et sidestykke til 'Inderst Inde', men skæmmes af sjusk og inkonsekvens

Lyt til artiklen

Ambitiøs og talentfuld animation af en potentielt vigtig historie kunne være blevet sidestykke til ’Inderst inde’, men overskygges her af sjusket klipning, springende tempo, inkonsekvent metaforik og – værst – en velkendt tendens til at pålægge børn ansvar for ting, de er uden indflydelse på. ​​​

Som nu den livstruende sygdom, der tvinger otteårige Junes mor til behandling langt væk og får pigen til fortvivlet at vende ryggen til deres fælles fantasi om en ’forlystelsespark’ drevet af børneværelsets kæle- og sovedyr – abe, bamse, vildsvin m.fl. Flygtet fra en skoleudflugt møder June så en ’virkelig’ (men totalt urealistisk) udgave af parken, hvor dyrene trues af små zombie-aber, der formerer sig som ... ja, netop: som kræftceller. Kun Junes genoplivede fantasi kan redde dyrene. Og moren? Stort ansvar!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her