Stan Laurel var det komiske geni, der utrætteligt arbejdede på at udtænke vittigheder og gags til Gøg og Gokkes film, mens Oliver Hardy var den trinde mur, alle ideerne skulle springe tilbage fra på den helt rigtige måde, hvis det skulle fungere.
Klassisk filmhumor handler om timing, musikalitet og menneskeklogskab, og i tilfældet Gøg og Gokke, ikke mindst indbyrdes kemi.


























