Lyt til artiklen
Den unge instruktør László Nemes holder sig ikke tilbage med de store temaer. I sin opsigtsvækkende spillefilmsdebut, ’Sauls søn’, skildrede han menneskelig armod og medfølelse i Auschwitz, og i sin anden film kaster han sig ud i en historisk allegori over aftenlandets undergang sat i Budapest i 1913. Det er en storladen affære. Der skrues helt op for både visuelle virkemidler og tematisk tyngde.
Et smukt kvindeansigt er i centrum, først ser vi det skjult bag et sort broderet slør fra en overdådig hat. Omkring hende cirkulerer stemmer, nogle tager hatten af hende, og en anden placerer en ny hat på hendes hoved. Hendes blik er fjernt, hun er ikke helt til stede.
