En »slags snirklet autofiktiv metaroman« med »essayistiske overvejelser over hjemstavnen«. Sådan cirka prøver Sinan, filmens nybagte lærerspire og forfatter in spe, at beskrive det digre debutværk, han har skrevet, men endnu ikke fået udgivet. Selv om det egentlig er så enestående, at det er »umuligt at beskrive kort«.
Alt det gælder også denne film, der i sin egensindige originalitet og længde deler mere end titel med romanen. På tre stive klokketimer arbejder den sig gennem en i grunden banal fortælling om unge ambitioners møde med de grumme realiteter, men belyser undervejs centrale temaer som tro, sociale skel, arbejdsløshed, familiebånd og frem for alt forholdet mellem far og søn i et samfund med alt for ringe udviklingsmuligheder.




























