0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Militærhistorikerens gennemgang af 'Game of Thrones' #2: Specialenhedernes triumf over zombiedronehæren

Dansk militærhistoriker har for Politiken analyseret tre slag i ’Game of Thrones’. I denne artikel går han i detaljer med The Battle of Ice and Fire fra sæson 8, afsnit 3.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kilde: Politiken

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lad os begynde med en advarsel: Det her er først og fremmest en artikel for hardcore ’Game of Thrones’-nørder, som efter at have set, læst og hørt denne digitale fortælling, hvor militærhistoriker Anders Bollmann udlægger tre slag fra den store tv-serie, har brug for endnu flere detaljer. Nedenfor folder vi således hans analyse af The Battle of Ice and Fire ud.

»Man kan undre sig over, at de med deres gode ISR-kapaciteter (Intelligence, Surveillance and Reconnaisance) i form af Bran, der kan se gennem ravne og andre dyr, ikke har bedre idé om, hvor zombiehæren er. De gode har klargjort slagmarken lidt: De har lavet ildgraven og andre forhindringer, og de har lavet våben af dragon glass. Man kan godt undre sig over, at de ikke har flere buer, men det er en længerevarende proces at lave sådan nogle, så måske er de undskyldt«.

»Kampen begynder med, at de gode sender deres lette (Dothraki-)kavaleri mod zombiehæren. Det ville man aldrig gøre i virkeligheden. Ligeledes bruger de kun kastemaskinerne én gang, og først efter de har sendt kavaleriet af sted, hvilket er tåbeligt, for lige efter angriber zombierne og ødelægger dem. Det er også derfor, at man normalt vil have maskinerne bag infanteriet. Man kan undre sig over, at de har holdt deres luftvåben, det vil sige dragerne, tilbage, for da det først kommer i gang, sker der virkelig noget. Men så forsvinder de igen, fortabt i The Night Kings issky.

De godes hær bliver derefter hurtigt overmandet, og så kommer næste problem: Man har sat infanteriet uden for murene og sat en masse forhindringer mellem dem og murene. I stedet skulle man have sat forhindringer foran infanteriet, ligesom spartanerne, der i Slaget ved Thermopylæ holdt stand mod perserne via en lignende taktik, hvor et bjergpas betød, at fjendes numeriske overlegenhed blev mindre vigtig. Folkene inde bag murene bliver hurtigt overmandet, og så er slaget egentlig så godt som tabt«.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i filmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:  Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«