Indimellem føler jeg, at Hollywood er reduceret til en forvokset børnehave, hvor små drenge fornøjer sig med at smadre alt det dyre legetøj, de kan få fingre i. Det allersjoveste er at smadre storbyer. Som drenge, der skadefro tramper rundt i sandslotte. Trampe, smadre. Som små uhyrer. Eller store.
’Godzilla II - King of the Monsters’ er sådan en fuldstændig hovedløs omgang smadreleg, hvor små fedtede drengefingre har kodet de programmer, der gør filmen til et stort, overvældende destruktionsorgie. Der ud over at smadre storbyer udraderer den sidste rest af den B-film-charme, som stadig måtte hænge ved det gamle japanske uhyre.




























