0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et kvælertag af en film: Autentisk fængselsfilm er et hypnotisk mindfuck, hvor man aldrig får lov at trække vejret

Seeren får aldrig lov at slappe af under hektiske ’A Prayer Before Dawn’, som man kan kalde en slags Midnight Express’ på metamfetamin og koffein med alt, hvad det indebærer af rus og hovedpine.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nonstop Entertainment
Foto: Nonstop Entertainment

Joe Cole spiller virkelighedens Billy Moore, der overlevede tre år i Thailands mest berygtede fængsler.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der går mere end ti minutter, før filmkomponisten Nicolas Becker toner ned for det kvælertag af en drone, der har ligget forrest i lydbilledet, mens vi har fulgt britiske Billy Moores vej fra en boksering i Bangkok til det berygtede fængsel Chiang Mai. Optaget i håndholdte, ufuldstændige skud af krop og lemmer og klippet, så man ikke har en chance for at puste ud.

Fra massage i omklædningsrum til ringen, hvor han ligger med flænger i ansigtet. Til en natklub, hvor han ryger metamfetemin og glor på strippende ladyboys. Til det usle hjem, hvor han propper stoffer op i endetarmen, mens politiet sparker døren ind, til kropsinspektion i fængslet og dyrisk tilråb i et hvirvlende kor af fremmedsprog. Til slåskamp, overførsel til den hårdeste afdeling og til heroinrus ved siden af en død mand, mens han bliver tilset af en ladyboy.

Nicolas Becker stod for lydsiden til Gaspar Noés kalejdoskopiske skildring af en narkorus i ’Enter the Void’, og i ’A Prayer Before Dawn’ er hans arbejde lige så afgørende for fængselsfilmens hypnotiske mindfuck.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«