Der går mere end ti minutter, før filmkomponisten Nicolas Becker toner ned for det kvælertag af en drone, der har ligget forrest i lydbilledet, mens vi har fulgt britiske Billy Moores vej fra en boksering i Bangkok til det berygtede fængsel Chiang Mai. Optaget i håndholdte, ufuldstændige skud af krop og lemmer og klippet, så man ikke har en chance for at puste ud.
Fra massage i omklædningsrum til ringen, hvor han ligger med flænger i ansigtet. Til en natklub, hvor han ryger metamfetemin og glor på strippende ladyboys. Til det usle hjem, hvor han propper stoffer op i endetarmen, mens politiet sparker døren ind, til kropsinspektion i fængslet og dyrisk tilråb i et hvirvlende kor af fremmedsprog. Til slåskamp, overførsel til den hårdeste afdeling og til heroinrus ved siden af en død mand, mens han bliver tilset af en ladyboy.
