Det første, vi ser, er en kvinde, fint klædt på, men snavset. Hun stavrer i høje hæle, kravler op på perronen, folk kigger, men ikke for meget, ikke nok til at engagere sig i noget. Hun sætter sig ned, famlende, og pisser midt i det hele.
Alicja kan ikke huske, hvad der er sket. Hun kan faktisk ikke huske noget som helst om, hvem hun har været. To år senere ved vi ikke, hvad der er sket i løbet af de to år, hun har været væk. Kun at hun er blevet lidt punkagtig i sin tøjstil med leopardleggings og kort strithår. Hendes ansigt er forslået, og hendes tilsyneladende eneste kontakt til civilisationen er en dedikeret psykiater, der insisterer på, at hun deltager i et tv-program.




























