»Jeg slår op med jer alle, og den, der elsker mig, bliver jeg sammen med«. Tanya sidder ved søen. Hun er omgivet af drenge. Det er sommer, og der er en følelse af at vente på noget. På den måde stemmer filmens stemning meget godt med den mystiske titel, som henviser til det endnu mere mystiske land Transnistrien.
Det lyder som et fiktivt sted, et Anders And-stedord for ungdommens grænseoverskridelse, men det findes – mellem Moldavien og Ukraine – og det er her, vi følger den lille flok rastløse unge, alfahunnen Tanya og de fem drenge, i sommervarmen. Tolya, Sasha, Denis, Burulya, Dima. Som unge dyrehanner svinger de sig kådt mellem træerne og gør små stunts og tilnærmelser i forsøget på at vinde Tanyas gunst. De befinder sig naturligt i verden sammen med træer og ukrudt. Det er nærmest som at se et naturdokumentarisk studie i, hvad mennesket foretager sig, når det ikke har andet formål end at være til.
