Indledningsscenen, hvor to gangsterhåndlangere sidder og taler om alt og intet med en næsten ubændig entusiasme i en bil, får næsten uundgåeligt en til at tænke på Quentin Tarantinos skelsættende gangsterfilm ’Pulp Fiction’, som i 1994 dels vandt Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes, dels ændrede fortælleformen i hollywoodfilmen med sin cirkulære og håndholdte progression. Og det må næsten være ment som en hilsen.
Hele ’Jett’ er nemlig pakket med elementer, der skriger den amerikanske stjerneinstruktørs navn. Lige fra en perlerække af koldblodige pistoldrab til hovedpersonens frisure i nogle forløb: den samme page, som Uma Thurman har i Pulp Fiction, da hun danser til Chuck Berrys ’You Never Can Tell’ med en heroin-oplivet John Travolta på strømpefødder.
