Lev livet hele livet.
Det gamle slogan trænger sig på i en tid, hvor stadig flere film målrettes det biografaktive grå guld. Film om ældre mennesker, som trods knirkende lemmer, skedetørhed, impotens og en permanent trussel om fysisk systemnedbrud insisterer på at rejse til Indien, bestige bjerge eller blot fortsat betragte tilværelsen som en opdagelsesrejse, der først slutter, når man ikke kan vride en dråbe mere ud af den.




























