’Scary Stories to Tell in the Dark’, hvor en outsider-gruppe af teenagere kommer til at lukke lillebyens fortrængte monstre ud af skabet, er amerikansk folklore, som vi kender det – og fungerer fint som sådan. Men Guillermo del Toros monstre gør det hele en tand mere uhyggeligt.

Guillermo del Toros monstre gør en ellers klassisk hyggegyser lidt mere uhyggelig, end man er vant til

Lyt til artiklen

Intet er helt, som det skal være, i den lille amerikanske by Mill Valley her i 1968, og derfor er alt, som det skal være i en gyserfilm i 2019. På papiret følger ’Scary Stories to Tell in the Dark’ den klassiske amerikanske gyserfortællings regler så lydigt, at man snarere frygter for kedsomhed end for de monstre, der står til tjeneste i mørket.

Vi har en gruppe teenagere, der forsøger at overleve som outsidere i et provinsielt USA, hvor det konservative værdisæt allerede indoktrineres i high school’ens hierarkier. Her opdager de en dyster, kollektivt fortrængt hemmelighed, som de aldrig skulle have rodet op i. For nu vælter uhyrerne frem og forstyrrer den offentlige orden, så angst og traumer truer med at styrte alle institutioner i grus.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her