Det er sværere at skrive den gode anmeldelse end at skrive den sønderlemmende kritik. Det er det, fordi den gode kunst netop er god, når den formår at skildre det, der ellers forekommer ubeskriveligt.
Hvad Jaime Rosales formår at skildre i ‘Petra’, er noget, der hele tiden svæver i udkanten af vores opmærksomhed i de her sidste dage af den vestlige selvforståelse. Patriarkens ubestridte magt. Kunstnerens sadistiske beføjelser. Skaberens modbydelighed.




























