Hemmeligheder, løgne og fortielser er alle i familie med hinanden. Eller er det i det mindste i den slags familiedrama, den 49-årige spanske instruktør Jaime Rosales fortæller i sin femte film ’Petra’.
Petra er en ung kvindelig kunstner, der opsøger den rige og berømte billedhugger Jaume Navarro for at lære noget om kunstens sandhed. Men Jaume Navarros hustru slår koldt vand i blodet med kommentaren, »hvis det er sandheden, du er ude efter, er du kommet til det forkerte sted«.




























