En orkan er på vej. Over radioen lyder det: »Vi kan ikke redde jer«. Haley trodser advarslerne og kører gennem uvejret under en ildevarslende computerskabt himmel. Hendes far opholder sig i farezonen, hun kan ikke få fat på ham.
Takket være flashbacks forstår vi, at Haley er en elitesvømmer, som er blevet pacet af selvsamme far, der sidenhen på traumatisk vis blev skilt fra hendes mor – nu er det op til hende at finde ham og redde ham. Det er børnene, der skal redde forældrene. Det bliver ikke på noget tidspunkt sagt højt, men klimaangsten ligger som tematisk klangbund under hele setuppet.




























