0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klaustrofobisk og intens: Enige anmeldere roser ubehagelig filmatisering af Puk Damsgaards bestseller

Filmen om en dansk fotografs fangenskab i Syrien er ikke behagelig at se, men godt håndværk, mener anmeldere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Foto: Martin Dam Kristensen
Foto: Foto: Martin Dam Kristensen

Anders W. Berthelsen er både medinstruktør og skuespiller i 'Ser du månen, Daniel'.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det danske anmelderkorps er gavmilde med stjerner og ros til Niels Arden Oplevs nye film, ’Ser du månen, Daniel’, der torsdag har premiere i de danske biografer.

Filmen handler om den unge danske fotograf Daniel Rye, der i 2013 blev taget til fange i Syrien af Islamisk Stat og blev holdt som gidsel i 398 dage, inden han mirakuløst slap hjem i live.

Ekstra Bladets anmelder er særdeles begejstret for resultatet, selv om filmen til tider er en ubehagelig oplevelse.

»Alle gør det godt her, og rent filmhåndværksmæssigt er der tale om eksemplarisk arbejde, hvor især scenerne fra Syrien har en nærmest håndgribelig, klaustrofobisk intensitet, skriver anmelderen«, der belønner filmen med fem stjerner.

Politikens anmelder kalder filmen et ’nervepirrende og muskuløst gidseldrama’.

Samtidig roses skuespilleren bag filmens hovedperson, Esben Smed, for sin præstation.

»I rollen som den helt normalt rastløse og noget naive unge danske fotograf Daniel Rye, der vader lige i armene på Islamisk Stat, yder Esben Smed et stykke inspireret håndværk, hvor både udtryk, indlevelse og hans slanke, senede fysiognomi går op i en højere enhed«, skriver anmelderen.

Filmen lider dog ifølge samme anmelder blandt andet af for store ligheder med et andet dansk gidseldrama - ’Kapringen’ fra 2012. Derfor ender anmeldelsen på fire hjerter fra Politiken.

Troværdigt og medrivende

Jyllands-Posten giver samme karakter for dramaet, der er en filmatisering af journalist Puk Damsgårds bog med samme titel.

Ifølge avisens anmelder er Niels Arden Oplev sluppet godt fra den svære disciplin at filmatisere virkeligheden via en i forvejen fortolket skildring.

»Oplev bruger alle gidseldramaets midler i sin skildring af Daniels fangenskab, og det er både troværdigt og medrivende«, skriver Jyllands-Postens anmelder.

Også Berlingske giver fire stjerner til ’Ser du månen, Daniel’, der vækkede følelserne hos anmelderen.

»Det er meget svært ikke at blive vred, når man ser filmen og bevidner den konstante vold, som er helt meningsløs og uretfærdig«, lyder det i anmeldelsen.

ritzau