Selv om ’Smerte og ære’ er en art selvbiografisk film, er der et par klare omgåelser af sandhederne. Pedro Almodóvar har aldrig røget heroin, sådan som Antonio Banderas gør det i rollen som den aldrende filminstruktør Salvador Mallo. Og Almodóvar befinder sig ikke i en kreativ krise i den gråstængte del af sin karriere som Mallo, der ikke har flere film i sig. For ’Smerte og ære’ ligner hans bedste film i mange år, måske den bedste siden ’Volver’ fra 2006.
Alligevel har Almodóvar været inspireret af sit eget liv, da han skrev og instruerede ’Dolor y Gloria’, som er filmens originaltitel. Eller måske snarere inspireret af erindringen om sit eget liv, for det er den, erindringen, det handler om for Mallo. Erindringen, der giver livet mening i tilbageblik, men samtidig kan blokere for at leve tilværelsen nu og her, fordi det nostalgiske blik skaber fiktioner, virkeligheden ikke kan leve op til.
