I filmen ‘Alene hjemme 2 ’ fra 1992 står Macaulay Culkin på toppen af World Trade Center, der i utallige film har stået som New Yorks fredstegn. Kevin, som han hedder i filmen, ligner verdens heldigste dreng, som han står der på toppen af verden, New York er hans helt egen personlige legeplads, og verden er et åbent sted, man roligt kan fare vild i med visheden om at blive fundet igen.
‘Alene hjemme’-filmene er symboler på opfattelsen af 90’erne som en tryg epoke. Men den tryghed blev forvandlet til angst efter angrebet på World Trade Center i 2001.


























