Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Den nye kortfilm, ’Battle At Big Rock’ er en opfølger på 'Jurassic World: Fallen Kingdom' og en forløber for 'Jurassic World 3'.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen har hørt om den: Ud af det blå får ny 'Jurassic World'-kortfilm premiere på nettet i weekenden

I hemmelighed har skaberen af ’Jurassic World’-trilogien lavet en 8 minutter lang ’Jurassic World’-film.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens ’Jurassic World’-fans venter på, at ’Jurassic World 3’ får premiere næste sommer, kan de muntre sig med den 8 minutter lange ’Jurassic World’-kortfilm, ’Battle At Big Rock’, som får online-premiere i denne weekend, skriver en række amerikanske medier.

Kortfilmen har ’Jurassic World’-instruktør og -producent, Colin Trevorrow, i hemmelighed optaget sidste år i Irland, skriver netmediet Collider.

Til netmediet siger Colin Trevorrow, at ’Battle At Big Rock’ finder sted et år efter begivenhederne i ’Fallen Kingdom’, der havde premiere sidste år og var den anden film i ’Jurassic World’-trilogien.

Kortfilmen handler om en familie, der tager på campingtur til Big Rock National Park ikke langt fra det område, hvor ’Fallen Kingdom’ udspillede sig.

Colin Trevorrow har skrevet manuskriptet til kortfilmen sammen med Emily Carmichael, som også er medforfatter på den kommende ’Jurassic World 3’.

Han fortæller, at det egentlig var planen, at kortfilmen skulle være kortere end 8 minutter, og undskylder, at den er blevet så lang.

»Jeg ved godt, at 8 minutter er en evighed på internettet, men jeg håber, at folk vil afsætte lidt tid til den og tage et par gode høretelefoner på«, siger han til Collider.

Mønster af kaos

På spørgsmålet om, hvorfor Colin Trevorrow havde behov for at lave kortfilmen, svarer han:

»Verden er større end blot de karakterer, vi har fulgt i filmene. Vi har endelig taget historien væk fra Isla Nublar, og vi ønskede at vise lidt af den nye virkelighed. Hvis det her skete i virkeligheden, ville man opleve en serie tilfældige begivenheder uden forbindelse til hinanden, der til sammen ville skabe et mønster af kaos. Jeg ønskede at se en af disse begivenheder«.

Colin Trevorrow afslører også, at der er to nye dinosaurer med i filmen – Nasutoceratops og Allosaurus.

’Battle At Big Rock’ får premiere på den amerikanske tv-kanal FX, der er en del af Disney-koncernen, på søndag. Den vil ifølge Collider være tilgængelig online umiddelbart efter.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden