Samuel Beckett lader i sit geniale, illusionsløse skuespil ’Slutspil’ fra 1957 den blinde Ham, der er ude af stand til at sidde ned, komme med følgende udfald: »Så brug dog hovedet, menneske.Du er på jorden. Der findes ingen kur«.
Stykket er vel først og fremmest en eksistentialistisk fabel om eksistensens uendeligt meningsløse absurditet, men kan godt ses og forstås i lyset af den kolde krigs våbenkapløb og spændinger.