Vi lærte for alvor Kathryn Hahn at kende som rabbiner Raquel i den fremragende tv-serie ’Transparent’ og som hustruen til den deprimerede reklamemand Thom Payne i sortkomedien ’Happyish’. Og hun kan noget, nemlig at give tilsyneladende stereotype kvindefigurer nuancer og psykologisk kant. Det demonstrerer hun med panache i Tom Perrottas serieversion af sin egen roman ’Mrs. Fletcher’.
Den har to hovedpersoner. Den ene er Eve Fletcher, og den anden hendes voksne søn, der flytter hjemmefra for at gå på uni langt fra reden, sådan som det er tilfældet for rigtig mange amerikanske ungdomar.




























