’Dom kallar oss mods’ og ’Et anstændigt liv’ om de to mods og senere narkomaner Kenta og Stoffe sikrede i 1968 og 1979 Stefan Jarl en solid placering i svensk filmhistorie. Dokumentarfilmene har været det indiskutable tyngdepunkt i den samfundskritiske Jarls livsværk, mens hans få spillefilm ikke har opnået nær samme status.
Den blot tredje af slagsen hedder ’Inden vinteren kommer’, og den 78-årige Jarl ligner sig selv i en historie, der kombinerer en advarsel mod autoritære, fascistoide kræfter med en dyb solidaritet med den åndende, billedskønne svenske natur, der står som en uskyldig kontrast til menneskenes mudrede affærer.




























