Flere politikere vil nu undersøge, om der skal ændres på loven, så stuntkoordinatorer i dansk film i fremtiden skal leve op til bestemte standarder, hvis de skal stå for andres sikkerhed.
Politikerne reagerer på baggrund af en række episoder, hvor stuntkoordinatorer pyntede på deres kvalifikationer og bragte skuespillere og produktionsfolk i fare. I dag er der nemlig ingen uddannelseskrav til de folk, der skal sørge for, at actionsekvenser bliver udført sikkert.