0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dropper du black friday, kan du straffe syerskerne i Bangladesh

I filmen ’Made in Bangladesh’ fortæller instruktøren Rubaiyat Hossain om forholdene for syersker i beklædningsindustrien i Bangladesh. Inspirationen til historien fik hun af fagforeningslederen Daliya Akter. De to kvinder er enige om, at det er godt for klimaet, men ikke for syerskerne, hvis vi køber mindre tøj.

'Made in Bangladesh' er en fiktionsfilm baseret på virkelige hændelser. I filmen sætter den unge kvinde Shimu sig op mod religiøs og patriarkalsk kontrol i kampen for bedre vilkår på tøjfabrikkerne.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da Daliya Akter var 11 år, blev hun solgt til et ægteskab med en 40-årig mand. Et år senere stak pigen af og fik et job som syerske på en af de mange tøjfabrikker i Bangladeshs hovedstad, Dhaka. Efter en dødsulykke på fabrikken begyndte hun at sætte sig ind i arbejdernes rettigheder og danne en fagforening.

I dag er Daliya Akter 26 år gammel og fagforeningsleder i Bangladesh, hvor hun kæmper for bedre arbejdsforhold og højere løn til de fortrinsvis unge kvinder, der arbejder på tøjfabrikkerne. Sammen med en af de få kvindelige instruktører i Bangladesh, Rubaiyat Hossain, er Daylia Akter i disse dage i København i anledning af premieren på spillefilmen ’Made in Bangladesh’ torsdag, dagen før black friday.

Rubaiyat Hossain lod sig inspirere af Daliya Akters historie, da hun skrev og instruerede ’Made in Bangladesh’. Daliya Akter hjalp Rubaiyat Hossain med at gøre både forløbet og dialogerne i filmen så autentiske som muligt. De to kvinder mødte hinanden første gang, da Rubaiyat Hossaian var i gang med sin indledende research på en tøjfabrik.

»Daliya Akter var velformuleret og virkede stærk. Fordi hun i modsætning til mange andre kunne læse og skrive, havde hun sat sig ind i arbejdernes rettigheder og var blevet fagforeningsleder«, siger Rubaiyat Hossain.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«