Alt det vi tror, vi er frie af, arbejder videre i os i nye forklædninger. Et af tidens paradokser er, at vi dyrker friheden som en afgud på samme tid, som vi har en arbejdsmoral af en anden verden.
Livet er en stillet opgave, hvor vi vinder eller taber kampen mod sygdomme. Taber vi, kaldes sorgen for de efterladte et arbejde. Vi skal åbenbart have noget at tage hårdt fat i for at holde tomrummet på afstand.




























