0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Techno, pasta og ecstasy: Ny DR-ungdomsserie er lige så uforløst som hovedpersonens forelskelse

’Noia’ skildrer ekstaser og nedture hos to unge ravere, men går ikke dybt nok ned i technoens og følelsernes kaninhul.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Signe Clemmesen/DR
Foto: Signe Clemmesen/DR
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den første scene i DR 3-serien ’Noia’ tegner ved første øjekast lovende. Lynhurtige technobeats hamrer derudad, og to unge mennesker med gulerodsfarvet bundesligahår danser, så sveden pibler.

Vi står i det sagnomspundne københavnske technomiljø og betragter symbiosen mellem de to ravere Nadja og Bess, der dygtigt og overbevisende spilles af Frederikke Dahl Hansen og Eja Penelope Roepstorff, mens de ekstatisk danser og tager ecstasypiller i det røde neonlys.

Man fornemmer hurtigt Nadjas forelskelse i Bess og dermed også konflikten, for technorummet er et flydende rum, hvor køn, ejerskab og kærlighed er opløst, og ecstasy er kærlighedseliksiren, der har den virkning, at man let forelsker sig i alle og alt.

Når de to ikke er til fest, mærker man den ulige dynamik imellem dem, og man oplever Nadjas besidderiske forelskelse udvikle sig til angst og ensomhed. Det eneste frirum fra angsten er festerne, hvor hun kan tillade sig at klamre sig mere skamløst til Bess, der hele tiden søger dj’en eller de andre dansendes kroppe og blikke.

»Jeg har det fucking godt, og jeg elsker dig fucking meget«, råber Nadja desperat, og råbet flimrer usikkert mellem Nadja og Bess, og deres rom og cola-relation, der handler om at feste sammen, tage stoffer, drømme sig ind i technomusikkens kosmos og holde hverdagen og normerne for døren.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«