0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldere er forbløffende enige i kritik af ny dansk storfilm

Efter tyve år nåede Anders Refns ’De forbandede år’ biograferne, men den kritiseres for at være for omstændelig og skematisk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jesper Christensen og Bodil Jørgensen står øverst på rollelisten i Anders Refns 'De forbandede år'.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tyve års forberedelse ligger bag Anders Refns storfilm om den danske samarbejdspolitik, ’De forbandede år’, der havde premiere torsdag, og der er forbløffende konsensus anmelderne imellem om, at Refn nærmest har fået for meget med i sin saga, for mange karakterer, for mange handlingstråde.

Henrik Queitsch giver 3 stjerner i Ekstra Bladet og konstaterer, at det er »synd og skam«, at filmen er endt »som en sært uvedkommende konstruktion og en meget altmodisch og stivbenet filmoplevelse. Queitsch mener, at manuskriptet af Refn selv og Flemming Quist Møller er så forhippet på at få alle de centrale tematiske elementer fra besættelsesårene med, »at det nærmest minder om afkrydsningsliste til en eksamen«.

Soundvenues Sara Prahl giver også 3 stjerner ud af 6 mulige. Også hun mener, at ’De forbandede år’ som tv-serie kunne være blevet en ny ’Matador’.

»De dygtige skuespillere og de glimrende filmtekniske kræfter gør ellers deres ypperste for at gøre dramaet både flot og overbevisende. Men selv den bedste levering er ikke nok til at opbløde de lovlig stive replikker og en altmodisch stil, der lægger sig som et gammelt kludetæppe over de dramatiske begivenheder«.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«