0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Vi har prøvet at glemme. Det skal du også gøre«: Dansk instruktør ender med selv at græde i smertefuld og forløsende film om holocaust

Også børnebørnene mærker følgerne af holocaust. Susanne Kovács har to bedsteforældre, der som ungarske jøder overlevede tyske kz-lejre. Men hun har også to tyske bedsteforældre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fra filmen
Foto: Fra filmen

Familien Kovács i modlys, men det er mørket fra fortiden, der skaber de største problemer.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når Susanne Kovács som barn tilbragte sine sommerferier hos farmor og farmor i Virum, var det ofte en følelsesmæssigt forvirrende oplevelse. At Susanne meget tidligt blev behandlet som et menneske med en voksens meninger om verden, var både smigrende og foruroligende. At hun på en eller anden måde ikke helt følte, at hendes farmor, Eva, kunne elske hende, var en kilde til uro og sårbarhed.

Familier kan være vanskelige at manøvrere i, men nogle er sværere end andre. Ikke mindst dem, der skal leve videre med historiske traumer og ufattelige rædsler i bagagen. Den nu 41-årige filmskaber Susanne Kovács havde aldrig som barn drømt om, at hun selv var en del af problemet. Fordi hun både var Evas barnebarn og som sin tyske mors datter halvvejs fra fjendeland.

’De skygger vi arver’ er en af de efterhånden mange danske dokumentarfilm, der har stillet skarpt på familiens intimsfære, men dens stof er større og mere kompliceret end de flestes. I familien Kovács har familieproblemerne rod i det 20. århundreds tragedie.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«