Når Susanne Kovács som barn tilbragte sine sommerferier hos farmor og farmor i Virum, var det ofte en følelsesmæssigt forvirrende oplevelse. At Susanne meget tidligt blev behandlet som et menneske med en voksens meninger om verden, var både smigrende og foruroligende. At hun på en eller anden måde ikke helt følte, at hendes farmor, Eva, kunne elske hende, var en kilde til uro og sårbarhed.
Familier kan være vanskelige at manøvrere i, men nogle er sværere end andre. Ikke mindst dem, der skal leve videre med historiske traumer og ufattelige rædsler i bagagen. Den nu 41-årige filmskaber Susanne Kovács havde aldrig som barn drømt om, at hun selv var en del af problemet. Fordi hun både var Evas barnebarn og som sin tyske mors datter halvvejs fra fjendeland.
