Det japanske Sega-videospil ’Sonic the Hedgehog’ så dagens lys i 1991 og har været et af Sonys mest populære og indbringende spil. At jeg aldrig har hørt om den lille blå pindsvinefætter og hans tvekamp mod den onde videnskabsmand Doctor Eggman, røber af samme grund ikke så lidt om såvel min alder som mine interesser.
Jeg kan imidlertid ikke påstå, at jeg sidder tilbage med en fornemmelse af at være gået glip af vildt meget, nu hvor ’Sonic the Hedgehog’ har taget springet til spillefilmens verden. At det sker netop nu, skal ses i sammenhæng med den bølge af retrointeresse for gamle video og computerspil, der har rullet hen over verden de senere år.




























