Blegner al fortryllelse ikke med tiden? Med det spørgsmål åbner Pixars nye film, det banebrydende selskabs første spillefilmlange animation om et hidtil uset fiktionsunivers siden 2017’s genialske ’Coco’, om vores – ikke mindst børns – forhold til de døde.
’Fremad’ vil overbevise os om, at tror man bare tilstrækkeligt på magien, kan den gen(op)findes og bruges. Men desværre tyder filmens form og udførelse snarere på et modsat svar:




























