1 Homeland (Xee)
Hvis man hverken har børn eller hjemmearbejde at balancere mellem, giver krisesituationen mulighed for at binge for hårdt. Som i maraton-binge. På Xee kan man se alle otte sæsoner af den politiske thriller ’Homeland’, der netop er afsluttet med sin ottende og sidste sæson.
Historien om den ulydige, bipolare og dygtige CIA-agent Carrie Mathison, der arbejder med antiterrorefterforskning, var blændende og ulideligt spændende i sine første sæsoner. Den flader lidt ud fra fjerde sæson, men på det tidspunkt er man måske så hooked, at man ikke kan undvære sit fix.




























