Lyt til artiklen
»Dette er ikke vores sidste ord. Vi, de sidste mennesker, har stadig noget i os tilbage, fra tiden, der er forbi«.
Tilda Swintons ord flyder hen og ud over knitrende sort-hvide billeder med en hypnotisk kraft i Jóhann Jóhannssons posthume værk. Hun læser op af Olaf Stapledons science fiction-roman fra 1930, ’Last and First Men’, der har givet navn til filmen. Og ordene er ikke bare genrespecifikke for fremtidselegien, de bliver symbolske for hele det smukt dystopiske filmprojekt.
