Godaften.
Mit navn er Kristoffer Hegnsvad, jeg er redaktør for Film&Tv på Dagbladet Politiken.
Først en stor tak til CPH:DOX og alle årets filmskabere.
Corona har bragt festivaler og biografer i knæ verden over, men I har rejst jer og kæmpet for de kunstneriske dokumentarfilm.
Dem sætter vi stor pris på.
Så stor, at vi har indstiftet en ny pris, Politiken:Danish:Dox – den skal hylde og støtte op om danske dokumentarfilmskabere. Og med hæderen følger 50.000 kr.
Vi uddeler en pris, fordi vi synes, at dokumentarfilm kan bidrage til samfundsdebatten med en anden vinkel end journalistikken.
Men vi gør det også, fordi der i genren – især på CPH:DOX – er et særligt potentiale. Filmene er ofte lavet af små hold og dermed ikke underlagt lige så mange af de standardiserede krav, som fiktionsfilm er. Lige nu er det her i det samlede filmlandskab, at der findes gode muligheder for at udfordre og udvikle filmen som sprog og kunst«.
Årets vinder af Politiken:Danish:Dox har gjort netop det. Vi har her på Politikens Film&Tv-redaktion voteret – fra hver vores hjemmeskærme – og opnået en bred enighed om valget.
Vinderen i 2020 er en film, der i sin grundfortælling fortæller fra den allerøverste hylde – om den menneskelige tilstand. Og som har opnået en imponerende adgang til sit materiale.
Men den buldrer og brager ikke afsted. Den undertrykker ikke sit materiale, sine medvirkende, men følger dem med sagte interviews og subtile billeder – og får derved materialet til at synge.
Årets vinder af Politiken:Danish:Dox er: ’Songs of Repression’ af Estephan Wagner og Marianne Hougen-Moraga.
’Songs of Repression’ er en film, der understreger, at der stadig er noget at hente, ved at en udefrakommende filmskaber kommer på besøg og ser på et miljø med et blik udefra.
Den foregår i en tidligere tysk koloni i Chile, Værdighedens Koloni, der nu er fortid, men hvor cirka 120 beboere lever videre i byen, der nu fremstår som en blanding af sekt rebrandet som bizar museumsby og et plejehjem, hvor bødler og ofre lever videre sammen til trods for en smertelig historie.
Estephan Wagner og Marianne Hougen-Moraga behandler et stærkt emne om menneskelig ondskab – om bødler og ofre, og hvordan den distinktion ikke altid er klokkeklar. Og de gør det med stor tillid til historien: De undertrykker ikke materialet med konservative skabeloner, men sætter det kunstnerisk fri og fortæller sandheder.
Vi siger tak for filmen og tillykke.