Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
CPH:DOX
Foto: CPH:DOX

Den danske film 'Songs of Repression' vinder Politikens pris som bedste danske dokumentarfilm på CPH:DOX.

Kommentar: Filmkunstens templer lukkede, og CPH:DOX streamede verdensklasse i ruinerne

Festivalen CPH:DOX viste, hvorfor den hører til i dokumentareliten, da den med få dages forberedelse genopstod som digital festival. Politiken uddeler ny pris for at hylde og støtte det danske dokumentarmiljø – vinderne af den nye pris er instruktørduoen Estephan Wagner og Marianne Hougen-Moraga og deres ’Songs of Repression’.

Film og tv

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er mørke tider. Coronapandemien kaster sin skygge over os – og over alle de begivenheder, vi normalt ville have foretaget os lige nu. Biograferne er lukkede. Vi er forment adgang til filmkunstens tempel. Vi er afholdt fra at gøre det, der har været mediets store styrke siden filmens fødsel: at mødes, forsamles som borgere og se og begejstres, forfærdes og diskutere kunsten i fysisk fællesskab. Det ville vi gøre lige nu på CPH:DOX, hvis det ikke var for viruspandemien. I 2019, på sidste års CPH:DOX, deltog 114.400 fysisk i filmvisninger og debatter – i år vil det tal være nul. ​​​

Men ud af asken rejste sig en streamet filmfugl Føniks.

På få dage fik Danmarks bedste filmfestival vist, hvorfor den trods relativt lave budgetter hører til i verdenseliten, da den kort tid efter at have erklæret den omfattende, analoge begivenhed for død genopstod som digital festival.

CPH:DOX har været en af de vægtige grunde til, at dokumentargenren nyder så stor anerkendelse herhjemme – siden 2003 har det været cool at se dokumentarfilm, selv om det ofte er en mere anstrengende, krævende form end fiktionsfilmen, og der ofte er en alvor i fortællingerne.

Ved at nægte at lægge sig ned og dø viser CPH:DOX igen gejsten til at gøre det umulige

Det er ikke kun i Danmark, at CPH:DOX har sat sit præg; den danske festival har sammen med en række markante danske produktionsselskaber været spydspidser i en international udvikling af dokumentargenren – mod det mere kunstneriske og med modet til at bedrive både magtkritik og eksistentielle spørgsmål med kantet dramaturgi og sanselig billedæstetik. Jeg tror på, at det har gjort verden til et bedre sted.

Ved at nægte at lægge sig ned og dø viser CPH:DOX igen gejsten til at gøre det umulige. Og hvis man skal tage den optimistiske hat på, kan man i stedet for at græde ved ruinerne af de lukkede biograftempler sige, at festivalen har åbnet sig mod verden. I hvert fald er teknikken nu testet i en undtagelsestilstand, så man næste år må kunne lave en udvalgt del af festivalen tilgængelig online, så Jylland og Fyn i højere grad kan deltage. Og så børnefamilier og ældre har en bedre mulighed.

Publikumstallene er endnu ikke offentliggjort, men mon ikke, det har været svært at genvinde det tabte – økonomisk set. En billet til 45 kroner betalt for streaming hjemme i stuen er halv pris, og med mulighed for flere foran skærmen er tabet i indkomst angiveligt betragteligt. Der kommer et efterspil, en udmattelse efter denne anstrengelse, og jeg håber inderligt, at CPH:DOX kommer stærkere – eller støttes stærkere – ud af det.

’Songs of Repression’ har alt det, vi ønsker at se i en dokumentarfilm

Dansk dokumentar er stor filmkunst

Dagbladet Politiken gør i år sit. Vi har indstiftet en ny pris for at hylde og støtte det danske dokumentarmiljø. Ti danskproducerede værker var nomineret til POLITIKEN:DANISH:DOX. Juryen er Politikens FILM&TV-redaktion – og med hæderen følger 50.000 kr. sponsoreret af Politiken-Fonden. Årets vindere er Estephan Wagner og Marianne Hougen-Moraga for deres ’Songs of Repression’ produceret af Final Cut for Real.

Annonce

’Songs of Repression’ har alt det, vi ønsker at se i en dokumentarfilm. Instruktørerne Estephan Wagner og Marianne Hougen-Moraga fortæller om tidligere tysk koloni i Chile, hvor der i mere end 40 år foregik de værste grusomheder. Kolonien er nu fortid, men cirka 120 mennesker er blevet boende i byen, der nu fremstår som en blanding af en sekt rebrandet som bizar museumsby og et plejehjem, hvor bødler og ofre lever videre sammen.

Estephan Wagner og Marianne Hougen-Moraga behandler et stærkt emne om menneskelig ondskab. Og de gør det med stor tillid til historien: De ikke sit materiale, sine medvirkende, men følger dem med sagte interviews og subtile billeder – og får derved materialet til at synge som stor filmkunst om den menneskelige tilstand.

’Songs’ of Repression’ er ikke bare den bedste danske dokumentarfilm på årets festival. Hovedprisen på CPH:DOX, den internationale Dox:Award, går også til filmen, der er produceret af Signe Byrge Sørensen og Heidi Elise Christensen. ​​​

Der kommer et efterspil, en udmattelse efter denne anstrengelse, og jeg håber inderligt, at CPH:DOX kommer stærkere – eller støttes stærkere – ud af det

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?